top of page

Et besøg på HR-(TECH)-TRÆF

Opdateret: 9. jul.

Employer branding i en tech-tung HR-verden

Er HR ved at miste sit menneskelige fokus til fordel for endeløse systemer? Da vi besøgte Træfpunkt HR 2025 i Øksnehallen, var det tydeligt: HR-afdelingerne bliver i stigende grad tech-hubs. Men når hverdagen handler mere om onboarding-software, GDPR-compliance og AI-værktøjer end om kulturen og mennesket, så opstår der en risiko for, at vi bytter den menneskelige forbindelse ud med kolde processer. Her er vores refleksion over, hvordan man bevarer mennesket i en digital HR-virkelighed.


September Agency har været på farten igen

Denne gang til 'Træfpunkt HR 2025' i Øksnehallen. Som altid brugte vi dagen på at tale med netværk og få fingeren på pulsen i forhold til årets HR-tendenser.


Hvis messen er et øjebliksbillede af HR-faget, står det klart, at HR-professionelle har hænderne fulde – de skal navigere i alt fra cykelordninger og compliance til valg af vin til personaleforeningen.


HR-strategi vs. digitalisering

Men én ting stod tydeligt frem i år: Den massive tilstedeværelse af tech-virksomheder.

Det rejser et interessant spørgsmål: Er HR ved at udvikle sig til en tech-disciplin? Et felt, hvor man jonglerer med digitale løsninger til alt fra test, onboarding og interne events til AI, GDPR og datastyring?


Mennesket i centrum for HR-processer

Og hvis det er tilfældet, risikerer vi så, at fokus skifter fra mennesker til systemer? Fra "varme hænder" til "kolde processer"?


Hvordan bevarer man virksomhedskulturen i en digitaliseret HR-afdeling?

Vi drager måske forhastede konklusioner, men vi vil gerne minde om én ting: HR starter og slutter med mennesker. Teknologi kan understøtte processen, men den kan aldrig erstatte betydningen af den menneskelige forbindelse.


Det er netop i spændingsfeltet mellem de effektive processer og den menneskelige kerne, at vi hos September Agency skaber mest værdi. Vi hjælper virksomheder med at sikre, at teknologien understøtter jeres fortælling, frem for at overtage den.


Sidder I med for mange systemer og for lidt kultur? 

Lad os tage en snak om, hvordan I genfinder balancen.

Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page