top of page

Employer branding: Fra buzzword til underkommunikeret konkurrencefordel

Ifølge en dataoversigt fra Vouch spiller virksomhedens omdømme som arbejdsplads en afgørende rolle i både rekruttering, engagement og omkostningseffektivitet. Det kommer naturligvis ikke bag på os, der arbejder med employer branding, men tallene, der ligger til grund for indsigten, er alligevel ganske slående.


Her kommer nogle af dem:

  1. 88% af alle jobsøgere tager en virksomheds employer brand med i betragtning, før de søger et job.

  2. Virksomheder, der investerer i employer branding, har tre gange større sandsynlighed for at tiltrække og ansætte kvalificerede kandidater.

  3. Employer branding kan reducere cost-per-hire med op til 50%.

  4. Et stærk employer brand kan øge fastholdelsesraten med 28%

  5. Et positivt employer brand kan øge medarbejderengagementet med op til 20%.

Lignende tal kan man finde hos The Conference Board, som fremhæver, at 87% af virksomhederne investerer i employer branding for at tiltrække topkandidater, 56% oplever forbedret organisationsimage, mens kun 18% formår at kommunikere ROI tydeligt internt.


Internationale data understreger altså, at employer branding er alfa og omega i kampen om de største talenter. Men tallene viser også, at der stadig er et stykke ved endnu, før virksomhederne for alvor får realiseret og dokumenteret værdien af deres employer branding-indsats.


Derfor ligger der en vigtig opgave foran os som bureau og for de medarbejdere, der arbejder med employer branding internt i virksomhederne:

At gøre værdien af indsatsen tydelig og målbar, så employer branding får den strategiske prioritet, den fortjener.


 
 
 

Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page